Produktionsleder

Produktionsleder til nyoprettet stilling i Standesign A/S

Vil du stå i spidsen for et produktionsteam, der varetager produktion og opbygning af mere end 100 messestande om året, og har du stærke kompetencer inden for planlægning og ledelse af medarbejdere? Har du håndværksmæssig forståelse, og kan du lede, drive og videreudvikle produktivitet og kvalitet i en produktion?

Teamleder for 8 mand og freelancere

Som produktionsleder i Standesign får du ansvaret for et hold af 8 medarbejdere og en stab af freelancere, som varetager alle opgaver fra indkøb, produktion og montage af messestande på markeder verden over.

Din primære opgave er at sikre optimal daglig drift gennem planlægning og samarbejde i teamet og i tæt samarbejde med ledelsen og salg, så vi når i mål til deadline og i højeste kvalitet.

Du er stærk på planlægning og struktur og ser muligheder for udvikling, så vi løbende optimerer vores interne processer. Du bliver en del af ledergruppen og kommer til at spille en vigtig rolle i vores fremtidige vækst, hvor der også er gode muligheder for at udvikle din egen stilling.   

Leder med fokus på samarbejde

Som leder er du dygtig til at motivere medarbejderne, og du har øje for at styrke samarbejdet gennem en positiv og engageret indsats. Du ser muligheder for kompetenceudvikling og evner at spille kollegerne gode i en hverdag præget af sæsonudsving, og hvor medarbejderne i produktionen både arbejder på vores adresse i Nyborg og som montører i forbindelse med opbygning og nedtagning af messestande i hele verden.  

Virksomhed i vækst

Standesign er et standbyggerfirma i stor vækst. 18 kolleger og et stort antal freelancere løfter design, projektledelse og opbygning af mere end 100 fællesstande og individuelle stande i hele verden. Vi arbejder efter værdierne god service, erfaring, branchekendskab og stor knowhow og har en stærk teamånd, hvor vi arbejder tæt sammen og løser opgaverne på tværs af ledelse, salg og produktion.

Dine primære ansvarsområder er:

  • Sikre en optimal daglig drift i produktionen gennem planlægning, analyse, implementering, målstyring og opfølgning på performancemål
  • Personale- og ledelsesansvar for 8 mand i produktion og montage
  • Ansvar for indkøb og optimering af flowet
  • Deltage i projektteams og lede større og mindre projekter frem til deadline
  • Udvikle og styrke samarbejdet i eget team og imellem ledelse, salg og produktion
  • Løbende forbedring af kvalitet og produktivitet i afdelingen
  • Løbende optimering af planlægning og processer
  • Leverandørkontakt og ansvar for en stab af freelancere

 Dine kompetencer:

  • Planlægning og struktur ligger i dit DNA
  • Stærke samarbejdsevner
  • Håndværksmæssig baggrund eller forståelse
  • Du trives i en hverdag med mange projekter og sæsonudsving
  • Leder med fokus på motivation og udvikling af medarbejdernes kompetencer
  • Erfaring og dokumenterede resultater med drift, udvikling og optimering af en produktion
  • Erfaring med indkøb og optimering af flowet
  • Erfaring med planlægning af logistik
  • Minimum to års erfaring med ledelse af medarbejdere

Arbejdssted iNyborg. Du skal forvente rejseaktivitet 10-20 dage om året.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO André Minier på andre@standesign.dk eller telefon +45 23 46 77 68.

Læs mere om Standesign på www.standesign.dk

Ansøgning 

Send din ansøgning til andre@standesign.dk. Vi behandler ansøgninger løbende.