Projektleder søges

Er du den fødte projektleder og er du drevet af, at tage ejerskab for alt fra simple til mere komplicerede projekter?

Vi leder efter en dygtig og rutineret projektleder, som kan tage over når projektet er solgt. I samarbejde med sælgeren og kunden kører du projektet igennem, så resultatet er en flot messestand, som giver den eksponering, kunden har ønsket.

Det er et meget alsidigt job, hvor du får ansvar for at lede, afklare og drive projekter på baggrund af kundens ønsker og det solgte projekt. Det er dig som ”ejer” projektet, også når det er givet videre til produktion og montage, derfor er opfølgning en vigtig del af jobbet.

Arbejdsopgaver:

  • Holde kunderne opdateret på projekter, støtte og guide dem gennem processer.
  • Styring af projekterne ud fra en tidsplan.
  • Dialog med underleverandører i ind- og udland.
  • Samarbejde med salg, tegnestuen, produktion og lager.
  • Læse og forstå en teknisk tegning.
  • Koordinering af leverancer til projektet
  • Back-up for salg, når kunderne tager kontakt og salg er ude af huset

Denne stilling er for dig, som trives i tovholderrollen og finder det ekstremt motiverende, at få lov til at drive processer fra start til slut, samt sætte dit præg på opgaverne.

Det er en meget selvstændig stilling, hvor det er vigtigt, at du selv opsøger de informationer, som skal bruges til at løse opgaven. Dette gælder både internt, hvor et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger er nødvendigt, men også ekstern, hvor kunderne ofte skal kontaktes/rykkes, for oplysninger om grafik, udstyr til standen, materialeønsker m.m.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – har stærke sociale kompetencer og motiveres af, at være en del af et dynamisk miljø. Du kan arbejde struktureret, men samtidig manøvrerer i en omskiftelig hverdag.

Din uddannelse er ikke så vigtig, men udover erfaring som projektleder, skal du have flair for salg og forståelse for økonomi. Det er vigtigt, at du er fortrolig med Office-pakken, er god til skriftlig kommunikation og har en vis portion teknisk forståelse.

Vi kan tilbyde et godt job i en vækstvirksomhed. Et job som du selv kan være med til at præge og udvikle. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone, professionalisme, handlekraft og godt humør. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

For yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte CEO André Minier på tlf. 2346 7768 eller på mail andre@standesign.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men der er ikke ansøgningsfrist på stillingsannoncen, da vi gerne venter på den rette person. Er du den rette person til jobbet, så send din ansøgning og CV til André Minier på andre@standesign.dk